Kom og

besøg os!


“ I er ALTID velkomne til at komme og besøge os. Bare book en aftale.

Vi glæder os til at møde jer”


De bedste hilsner

Anja og Thomas


TrygStartNibe


Nyt STU-tilbud i hjertet af Nibe

Velkommen hos TrygStartNibe
Velkommen hos TrygStartNibe
TrygStartNibe, Torvet 4 i Nibe
TrygStartNibe, Torvet 4 i Nibe
Undervisningslokaler og kontor
Undervisningslokaler og kontor
Visuel kommunikation
Visuel kommunikation
Undervisningslokale view 2
Undervisningslokale view 2
Fælleslokale
Fælleslokale
Undervisningslokale 3
Undervisningslokale 3
Undervisningslokale 2. sal
Undervisningslokale 2. sal
Udsigt fra Undervisningslokale
Udsigt fra Undervisningslokale
TrygStartNibe - Torvet 4 - set fra siden
TrygStartNibe - Torvet 4 - set fra siden
Juletræet 2025 - på Torvet foran TrygStartNibe
Juletræet 2025 - på Torvet foran TrygStartNibe
Foto, spil og hygge
Foto, spil og hygge
Kreativ tid
Kreativ tid
Udeliv
Udeliv
Motion og sundhed
Motion og sundhed
Skolehunden Gunnar
Skolehunden Gunnar
Kom og hent en folder
Kom og hent en folder

Tag din STU hos TrygStartNibe


Her får du:

  • Et trygt, mindre STU tilbud med max. 12 unge
  • Mulighed for at dygtiggøre dig indenfor Værtskab og Visuel Kommunikation
  • En hverdag i smukke, lyse og historiske lokaler
  • Dit eget skema du selv er med til tilrettelægge 
  • 1:1 samtaler og løbende vejledning under uddannelsen
  • Tilbud om spændende oplevelser og aktiviteter - også ude af huset
  • Forventningsfulde hundeøjne fra skolehund Gunnar
  • Ungdomsmiljø, fællesskab og medindflydelse
  • Mulighed for virksomhedspraktik i gåafstand når du er klar - nært og trygt
  • Nye venner i et hyggeligt ungdomsmiljø
  • Masser af smil
  • Plads til at være DIG - og udvikling i dit tempo

Trin til at starte på STU hos

TrygStartNibe

01

Besøg os 

Du er altid meget velkommen til at besøge vores skole og møde vores personale og mærke stemningen.

Bare ring eller skriv.

Vi glæder os til at møde dig!

02

Meld til UU

Hvis du og dine forældre ønsker at du skal starte på TrygStartNibe, skal I tage kontakt til din UU-vejleder og få en henvisning.

03

Opstartssamtale

Når du har henvisningen tager vi en opstartssamtale, hvor vi lærer hinanden at kende og hører om dine ønsker og udfordringer.

Herefter laver vi en plan for din uddannelse.

04

Elev på TrygStartNibe

Nu er du klar til at starte på TrygStartNibe - og vi glæder os til, at du bliver del af holdet.

Fag & aktiviteter


TrygStartNibe tilbyder en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), der kombinerer værtskab, visuel kommunikation og praktisk forløb i form af praktikophold samt følgende tilbud af udvalgte aktiviteter og oplevelser.


1. Job & økonomi

Hjælp til din personlige erhvervsprofil, jobstrategi, budget og excel



2. Motion & sundhed

Vi oparbejder humør og god energi med store og små aktiviteter



3. Natur & udeliv

Vi følger årstidernes gang og tager på ekskursioner



4. Mental-træning

Selvindsigt, pause og balance



5. Kreativ tid

Maleri, strik, håndværk, frirum og nye ideer. Kun fantasien sætter grænser



6. ADL

Færdigheder til et velfungerende hverdagsliv fx. egenomsorg, indkøb, rengøring og førstehjælp



7. FVU

Mulighed for undervisning og prøve i dansk og andre fag



8. Demokrati

Du har medindflydelse på dagens, ugens og årets forløb



9. Frivillighed

Fornøjelsen og glæden ved at hjælpe andre i en god sags tjeneste



10. Tema-Torsdage

Vi sætter fokus på relevante emner og besøger fx. virksomheder, uddannelses-institutioner og steder med kulturel værdi



11. Fælles-Fredage

Vi runder ugen af med hygge og klargøring - og nogle gange frokostburgere o.lign.



TrygStartNibe har to værksteder:

Værtskab

Vi planlægger og afvikler aktiviteter i Nibe midtby - bl.a. i samarbejde med Nibe Handelsforening og Nibe Erhvervsråd. Det kan være arrangementer som Halloween, Havnens dag, Smag på Nibe. Vi arbejder med praktiske opgaver, idégenerering, markedsføring. Her er plads til alle og alle kan bidrage forskelligt.


Visuel Kommunikation

Vi arbejder med gode ideer, grafisk design og markedsføring. Du kan lære om farver og skrifttyper - og arbejde målrettet med plakater, skilte og alle former for tryksager. Vi skal øve os i at tage billeder og arbejde digitalt med billedbehandling, små videofilm, SoMe-opslag, reklamer til vores lokale biograf mm.


Dit Valg

Hos TrygStartNibe får du individuelt skema, og vi arbejder ud fra dine personlige ønsker og målsætninger.

Vi afholder løbende 1:1 samtaler, så du er tryg under hele uddannelsen. Desuden lægger vi stor vægt på demokrati, din stemme og medbestemmelse.


Det er DIN uddannelse og fremtid!


Trygt

læringsmiljø


“ Sammen skaber vi et trygt læringsmiljø, hvor hver elev kan udfolde sit

potentiale i eget tempo.”


TrygStartNibe


Hverdagsmomenter på TrygStartNibe

Gæsteundervisere

Hos TrygStartNibe får vi løbende besøg af gæsteundervisere

Vi er så heldige, at der løbende igennem året kommer flere forskellige gæsteunderviser på TrygStartNibe, som skal vise os de områder, de er eksperter indenfor.


Bl.a. får vi besøg af en fotograf - der vil inspirere os til at tage skønne billeder. Vi kan også besøg af en psykoterapeut, en keramiker, ældre fra plejehjemmet, børn fra børnehaven, politiker osv. De er alle med til at give os indblik og udvide vores horisont.


De unge har mulighed for at ønske, hvilke fagområder og emner de godt kunne tænke sig at dykke ned i.

Naturen omkring os

Vi er omgivet af fjord, skov og vores eget udeareal til aktiviteter

TrygStartNibe er omgivet af smuk natur og det benytter vi os af i hverdagen. Vi har et græsareal og stort uderum til rådighed på skolen, som indbyder til hyggekroge, krydderurter, aktiviteter og et hav af muligheder for udfoldelse.


Naturen spiller en vigtig rolle for menneskets trivsel og velbefindende, hvorfor vi gerne vil inddrage den i undervisningen.


Der vil således være tilbud om flere aktiviteter ved fjorden, i skoven og resten af uderummet omkring os.

Skolehunden Gunnar

Gunnar skaber ro, hygge og glæde i hverdagen på TrygStartNibe

På TSN er vi så heldige at have tilknyttet den sødeste skolehund - nemlig den 6 årige, rolige golden retriever Gunnar.


Vi har gode erfaringer med at inddrage dyr i hverdagen og oplever det giver glæde, ro og mulighed for omsorg og ansvar. Det kan være med til at aflede opmærksomhed - og kan skabe fællesskab.


Gunnar vil være på skolen i hverdagen og man har mulighed for at gå ture med ham, hvilket kan være et dejligt pusterum i løbet af dagen.  

Om TrygStartNibe

TrygStartNibe er et socialøkonomisk STU-tilbud i hjertet af Nibe. Vi er et mindre tilbud med plads til max 12 unge og arbejder for at skabe et stærkt motiverende ungdomsmiljø med fokus på tryghed, trivsel og udvikling for sårbare unge mellem 16 og 25 år.


Vi tilbyder en helhedsorienteret indsats , der understøtter elevernes personlige, sociale og faglige udvikling. TrygStartNibe har et inkluderende, værdibaseret læringsmiljø, hvor nøgleord er trivsel, udvikling og ligeværd.


Ved at samarbejde med lokale aktører inden for erhvervslivet og frivillige organisationer i nærmiljøet, skaber vi værdi for for både elever og samfund og hjælper med at bygge broer mellem unge mennesker og arbejdsmarkedet.


Vores ambition er at bidrage til at unge mennesker kan finde deres rette vej i livet, samtidig med de opnår praktiske erfaring og et stærkere fundament for deres fremtid.





Praktikforløb i nærmiljøet


TrygStartNibe er forankret lige i centrum med kort afstand til mange større og mindre virksomheder/samarbejdspartnere.

Vi har en unik mulighed for at formidle individuelt tilrettelagt praktikforløb - i et tempo og omfang der passer til den enkelte.


Vi har indgået samarbejde med Nibe Erhvervsråd og Nibe Handelsforening om praktikpladser til vores elever. Nibe huser over 100 forskellige virksomheder indenfor detailhandel, liberale erhverv, håndværk, industri, fødevare, restauration mv. Byen har tilmed sin egen festival, campingplads, lystbådehavn, skole, børnehaver, plejehjem og et mangfoldigt foreningsliv.


Vi ligger i gåafstand til de fleste erhverv, hvilket gør de små praktikforløb nemme og fleksible.



Korte praktikforløb i gåafstand

TrygStartNibe er placeret i hjertet af Nibe og ligger med kort afstand til mange af de virksomheder og foreninger vi samarbejder med omkring praktikforløb.

Den korte fysiske afstand gør det muligt at arrangere små praktikforløb som fx. 2 timer om dagen og så udvikle praktikopholdet derfra.

Forskellige praktikmodeller

Vi tilbyder forskellige praktikmodeller. Der tilbydes således individuel praktik, hvor man går alene i afsted, makkerpraktik hvor man tager parvis i praktik eller gruppepraktik, hvor man tager afsted som en hel gruppe og løser opgaver sammen for virksomhederne.

Der er mulighed for snusepraktik/afprøvning tidligt i uddannelsen og længerevarende praktikforløb senere i forløbet.

Nibe har mange muligheder

Der er mange muligheder for praktiksteder i Nibe bl.a. indenfor:

Handel og service

Sundhed og social

Håndværk

Lager og logistik

Vi samarbejder også med det lokale foreningsliv, som åbner mange spændende muligheder.

Altid støtte undervejs i praktikken

Vi lægger stor vægt på at støtte den unge under hele praktikprocessen.

Det er afgørende at skabe det rigtige match mellem den unge og praktikstedet, så begge parter får en succesoplevelse. Med vores lokalkendskab gør vi en grundig indsats for at skabe det rigtige match.

Nyt fra TrygStartNibe

November 2025: Juletræet tændes på vores torv

Det store juletræ på Torvet foran TrygStartNibe blev tændt på en meget smuk aften - og Torvet var fyldt af glade mennesker. Julestemningen breder sig stille og roligt.


Vi holder til i den smukke ejendom med lys i bag juletræet.

Oktober 2025: Mød os på STU-messen 28/10-25

TrygStartNibe deltager på STU-messen i Gigantium i Aalborg d. 28. oktober 2025.
Kl. 9-12 og kl. 13-17.


Kom og hils på os - vi glæder os til at møde dig!


August 2025: Lokalerne males og indrettes

Vi tester farver i undervisningslokalerne. 

Lokalerne begynder så småt at være klar til vores kommende elever til januar 2026

- og vi glæder os!


Husk I er altid velkommen til at komme på besøg - bare lav en aftale om en fremvisning.

Kom og besøg os

Du er meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak og rundvisning, så du kan opleve vores dejlige sted, møde personalet og få svar på evt spørgsmål. 


Følg os gerne på: 

Mandag - Torsdag
08.30 - 15.00
Fredag
08.30 - 14.00
Lørdag - Søndag
Lukket